SOSU’er og plejemedhjælpere til vagter i Randers

28. november 2024

Drømmer du om et fleksibelt arbejdsliv, hvor du selv styrer din hverdag? Som vikar hos SundVikar i Randers kan du planlægge dine egne vagter og samtidig tjene ekstra op til jul og det nye år.

SundVikar er et landsdækkende vikarbureau, der giver dig frihed til selv at vælge, hvor og hvornår du arbejder.

Vi søger social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt plejemedhjælpere med erfaring fra hjemmepleje eller plejehjem til vagter i Randers Kommune.

Tag kontrollen over din arbejdsdag

Som vikar i SundVikar vælger du mellem vagter i hjemmeplejen eller på plejehjem, og du kan planlægge dit arbejde, så det passer perfekt til din hverdag. Uanset om du er studerende, vil supplere ved siden af dit fuldtidsjob, er pensionist – eller noget helt fjerde.

Der er både muligheder for dag-, aften- og nattevagter, og særligt i den travle juletid vil der typisk være mange vagter, der venter på dig.

En rigtig stor del af vores vagter er morgenvagter i hjemmeplejen. Og de kommer ofte ind med kort varsel, så der vil være rig mulighed for dig, der er frisk tidligt på dagen, og som hurtigt kan rykke ud.

På vagterne udfører du opgaver, der er skræddersyet til din faglighed og erfaring.

Hvad får du som vikar hos SundVikar?

  • Fleksibilitet: Du bestemmer selv, hvor meget du vil arbejde.
  • Attraktiv løn: Udbetaling ugentligt eller hver 14. dag – du optjener også pension og feriepenge.
  • Støtte når du har brug for det: Vores callcenter er åbent fra kl. 06-24 hver dag, så vores medarbejder er altid klar til at hjælpe dig og svare på spørgsmål.

Vi søger dig, der:

  • Er social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller erfaren plejemedhjælper med relevant erfaring.
  • Brænder for at gøre en forskel og har høj faglighed.
  • Er fleksibel og klar til at påtage dig nye opgaver.

Sådan ansøger du

Klik på “Ansøg” her på siden, og udfyld vores enkle ansøgningsformular. Det tager kun få minutter, og vi behandler din ansøgning inden for 24 timer (på hverdage).

Når vi ser, at du matcher vores krav, kontakter vi dig til en kort telefonsamtale for at drøfte dine muligheder som vikar – og lære dig endnu bedre at kende.

Har du spørgsmål?

Ring til vores dygtige kolleger i vores HR-afdeling på telefon 50 20 30 40 (tast 4), og så vil vi meget gerne hjælpe.

Du kan også altid sende en mail til HR@sundvikar.dk.

Ansøg


SundVikar er en landsdækkende, anerkendt leverandør af vikarydelser til pleje- og omsorgssektoren. Vi sætter en ære i at levere kompetente og dedikerede medarbejdere, der gør en forskel i hverdagen.

Del på: