4 gode råd til en bedre nattevagt

Natarbejde kan være en helt naturlig del som af livet som ansat på sundhedsområdet – også som vikar i SundVikar. Uanset du tager nattevagter permanent eller i afgrænsede perioder, så er det vigtigt, at du ruster din krop til opgaven. Vi kommer her med fire gode råd, som kan få dig trygt igennem de sene timer. 

Vær opmærksom på din kost

Det, du spiser, afgør, hvor meget energi du har på din nattevagt. Derfor skal du selvfølgelig være opmærksom på din kost og kun indtage det rigtige før, under og efter din vagt. Det bliver anbefalet, at du spiser en sund og varieret kost – og så vidt muligt forsøger at undgå mange små søde måltider i løbet af natten. Vi ved, det kan være fristende for at få et hurtigt energiboost, men prøv at undgå det!

Du skel generelt forsøge at undgå at spise sent på natten. I stedet skal du stræbe efter at spise minimum ét måltid på samme tidspunkt hver dag for at opretholde en sund døgnrytme. Det skriver BFA industri, som også har kigget på forudsætningerne for det gode natarbejde. Læs mere her.

Undgå FOR MEGET natarbejde i en periode

For at forstyrre dit biologiske ur mindst muligt bør du begrænse antallet af nattevagter i træk, og nattevagterne bør være maksimalt have en varighed på 9 timer. Det skriver Dansk Sygeplejeråd. Hold også længst muligt interval mellem vagterne, så du får tid til hvile og samvær med dem, du holder af – det kan give dig fornyet energi.

Vi har altid øje for din arbejdsmængde, når vi booker en vagt til dig, så vi skal nok være med til at guide dig, så vi sikrer os, at du ikke bliver overbelastet. Har du brug for hjælp til at tilrettelægge dine fremtidige nattevagter hos os, så er du altid meget velkommen til at kontakte vores medarbejdere i SundVikars callcenter. Telefonnummeret er 50203040 og tryk 1.

Husk at få sovet

En god nats søvn er nøglen til et sundt liv, og den betyder meget for, hvordan man har det i hjemmet og på arbejdet. Så sørg for at for sovet rigeligt, inden du skal på vagt – det fremgår i en folder, HK har været med til at udarbejde – se den her. De skriver også, at det kan være en god idé at tage en lur på forhånd.

HK noterer sig også, at for lidt eller dårlig søvn øger risikoen for fejl og ulykker. Det er naturligvis uacceptabelt, da vi som fagpersoner inden for sundhedsområdet har med borgere at gøre og skal yde pleje og omsorg. Hos SundVikar går vi ikke på kompromis med kvalitet, så man skal som vikar være frisk og veludhvilet, når man møder på vagten, så kunderne – og dermed borgerene – får den service, de fortjener.

Hold dig aktiv

Motion og det at få bevæget kroppen er positivt i alle henseender, men i høj grad, hvis du arbejder om natten. Det er ikke kun gavnligt for din kondition og kropsstyrke, men det gør også en forskel for din mentale sundhed. Når du får motioneret, vil du opleve, at du har mere energi og kan holde dig mere frisk – også når du arbejder om natten.

For voksne i alderen 18-64 år anbefaler Sundhedsstyrelsen bl.a. mindst en halv times aktivitet om dagen, og så man bliver let forpustet. Man kan sagtens starte i det små ved at lade bilen stå og i stedet tage cyklen eller gå, når du skal ned for at handle ind. Andre går i motionscenter, løber/går en tur på egen hånd eller starter til badminton. Der er mange muligheder – find det, du synes, er sjovt, og som giver dig noget.

Husk: Hvis du finder det udfordrende at leve op til anbefalingen, så er lidt fysisk aktivitet bedre end slet ingen. Så forsøg at få rørt kroppen, når og hvor du kan. Selv de mindste indsatser vil gøre en stor forskel.


På daglig og ugentlig basis sender SundVikar en lang række vikarer ud på nattevagter hos forskellige kunder. Vil du nu være den næste, er du meget velkommen til at kontakte vores HR-afdelingen eller callcenter. Så vil vi meget gerne drøfte dine muligheder.

Vil du være vikar?

Lone Høgholm Malling