Vikarlivet hos SundVikar giver dig frihed, fleksibilitet og mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige arbejdspladser. Men for at komme godt fra land er der et par ting, der kan gøre processen lettere – både for dig og os. Her får du fem råd, der klæder dig på, inden du sender din ansøgning.
Det kan virke banalt – men sørg for, at du har styr på de dokumenter, vi efterspørger, når du søger. Jo mere forberedt du er, jo hurtigere kan vi hjælpe dig i gang, så du og vi ikke skal bruge tid på dokumenterne senere. Vi skal se nedenstående dokumenter fra dig, når du udfylder vores ansøgningsformular:
Vil du helst have vagter på plejehjem, bosteder, i hjemmeplejen – eller en blanding af det hele? Vi samarbejder med mange forskellige kunder i hele landet, så der er et potentielt stort udvalg af mulige vagter. Tænk derfor over, hvilke typer arbejdspladser og opgaver der passer bedst til dig og din erfaring, inden du sender din ansøgning.
Dine ønsker skal vi bruge som en del af din opstart. Og de vil blive gennemgået sammen med dig, når du deltager i en professionel, men afslappet tilknytningssamtale sammen med en medarbejder fra vores HR-afdeling.
For at matche dig med de korrekte vagter skal vi vide, hvad du er bedst til – og hvad du måske er mindre tryg ved. Vær ærlig om dine styrker og svagheder. Det giver dig de bedste oplevelser som vikar.
Det kan f.eks. være, at du kun er erfaren i brugen dokumentationsprogrammet Nexus, men aldrig har lært Cura. Fortæl os om det, og undgå at oversælge din erfaring eller kompetencer. Det er vigtigt for os, når vi skal matche dig med de helt rigtige vagter, hvor opgaverne ofte er helt fastlagt, og der kan være nogle helt konkrete krav til, hvad du kan.
Som vikar møder du mange forskellige mennesker og arbejdspladser. Det er en chance for at lære nyt, udvide dit netværk og få en masse erfaring. Med en åben og positiv indstilling får du mest muligt ud af jobbet.
Vikararbejdet er fleksibelt, men kræver også, at du har tid og overskud til det i en ofte travl hverdag. Vi kontakter dig løbende med mulige vagter, så tænk over, hvor meget du realistisk kan arbejde, inden du søger.
Hvis du har helt styr på dine dokumenter og har gjort dig nogle tanker om, hvad du vil have ud af jobbet som vikar, så håber vi meget, at du vil ansøge som vikar. Du skal blot trykke på ansøg-knappen herunder, som sender dig videre til vores ansøgningsformular. Det er her, du uploader dine dokumenter og giver os en række oplysninger om dig og din profil, som vi skal bruge.
Når vi har modtaget din ansøgning, kontakter vi dig hurtigst muligt med henblik på at aftale et tidspunkt for en samtale, hvor vi kan lære hinanden lidt bedre at kende.