Publiceret 21. juni 2023
Som vikar er vagterne noget af det vigtigste. Derfor er det også logisk at være nysgerrig på, hvordan vi arbejder i SundVikar, når vagterne skal dækkes hver eneste dag. Læs og se med, og bliv klogere på vores bookingproces.
Det er SundVikars callcenter, der er ansvarlig for at booke vagterne i SundVikar. Det er deres job at lave det rigtige match mellem vagt og vikar, så begge parter er tilfredse, og vi i sidste ende kan levere den ønskede service og omsorg til borgeren. Centralt for callcentrets arbejde er den løbende dialog med båden kunde og vikar, så der tryghed og bevidsthed om det stykke arbejde, der skal leveres.
Der er mange vagter, der skal dækkes, og mange vikarer, der alle skal kunne tage de vagter, de ønsker. For at imødekomme alles behov og kunne arbejde mest effektivt, følger vores callcenter en fastlagt procedure.
Vi laver her nogle nedslag til de vigtigste pointer i proceduren, så alle vikarer har de samme forudsætninger for at blive booket på vagterne. Du kan både se videoen og læse videre.
Formålet med callcentrets procedure er først og fremmest at skabe en ensartethed i den måde, vi arbejder på. Samtidig danner den grundlag for en arbejdsgang, hvor vi drager nytte af HELE vores fantastiske vikarkorps på bedst mulig vis.
Når callcentret modtager en vagt, der skal dækkes, går arbejdet i gang. Så skal den rigtige vikar findes, kontaktes og forhåbentlig takke ja til vagten. Det kan være en svær opgave, fordi vikaren både skal matche i forhold til geografi, kompetencer og erfaring – og så vedkommende selvfølgelig have plads i sin kalender.
Vi har heldigvis et topmoderne bookingsystem, som vores medarbejdere gør brug af, og som callcentret er superbrugere i. Systemet inddeler alle vikarer i en række kategorier, som gør det lettere for os at finde de passende vikarer til hver enkelt vagt. De nedenstående kategorier er de vigtigste:
Se videoen for en grundig gennemgang af de forskellige kategorier. Det væsentlige er, at kategorierne bliver fulgt slavisk, og callcentret starter således med at tilbyde vagterne til vikarer, der befinder sig i “matcher”; den første kateori. Først når alle muligheder i dén kategori er prøvet, går vi videre til den næste i rækken osv. osv.
Med en bedre forståelse for, hvordan vagterne bliver booket, og hvilke vikarer der bliver tilbudt vagterne først, opfordrer vi til, at du følger vores to simple råd. Gør du det, vil du opdage at komme forrest i køen og få tilbudt langt flere vagter. Husk derfor følgende:
Vil du give os tilladelse til at at kunne booke dig på vagter hos kunder, hvor du har været før, må du meget gerne kontakte os. Det gælder også, hvis du har øvrige spørgsmål til proceduren eller øsnker til vagter.
Vores telefoner er som altid åbne hele året i tidsrummet 06-24. Nummeret er 50 20 30 40.