Hvem er SundVikar?

SundVikar er et vikarbureau med stor erfaring og ekspertise i at levere sundhedsfagligt personale til en lang række kunder i Danmark. Med flere tusinde vikarer fordelt på en bred vifte af faggrupper er vi i stand til at løse mange forskellige opgaver for vores samarbejdspartnere.

SundVikar samarbejder med hele det kommunale område, med plejecentre og hjemmepleje og bosteder.

Vi er landsdækkende, og vores dygtige medarbejdere gør hver dag en kæmpe forskel hos borgere over hele Danmark.

Fra køkkenbordsfirma til brancheførende vikarbureau

SundVikar er i dag et førende og topmoderne vikarbureau. Det er tydeligt, når vi kigger på SundVikars nuværende størrelse og omgivelser, hvor vi i dag arbejder tæt sammen med over 4.000 aktive vikarer og til dagligt huser 30 medarbejdere på vores kontor i Birkerød.

SundVikars historie er i den grad en fortælling om ildsjæle, der brænder for det, de laver og om en vækstrejse, der bare bliver ved.

Der er også sket meget, siden SundVikar blev etableret og så dagens lys tilbage i 2007. Dengang var virksomheden et lille lokalt familieforetagende, der blev stiftet og drevet fra køkkenbordet hjemme hos et ægtepar i Slangerup.

På tomandshånd formåede de at skabe resultater, der på kort tid gav så meget vind i sejlene, at det var tid til et nyt kapitel. SundVikar var simpelthen vokset ud af det private hjem i Slangerup.

På billedet til højre ses SundVikars nuværende kontor i Birkerød. 

Et nyt og større kapitel begynder

I 2009, blot to år efter SundVikars etablering, fusionerede selskabet med Take Care Vikarservice, som ligeledes var ejet og blev drevet af et ægtepar. Samarbejdet gik godt og var så succesfuldt, at parrene i fællesskab valgte at sælge forretningen til en investorgruppe i 2013. SundVikar havde endnu engang fået vokseværk.

Investorgruppen drev SundVikar frem til december 2020, hvor virksomheden efter endnu mere fremgang blev opkøbt og blev en del af DENA-koncernen. Med det nye ejerskab blev der skruet yderligere op for ambitionsniveauet. Antallet af medarbejdere blev udvidet, og virksomheden flyttede ind i moderne erhvervslokaler i Birkerød for at gøre plads til nye medarbejdere og de store planer for fremtiden.

SundVikars nuværende administrerende direktør, Hanne Marvin Jørgensen, blev også ansat og sat i spidsen for at tage SundVikar til helt nye højder.

Det, må man sige, er sket, og det leder os videre til dét sted, SundVikar befinder sig i dag. Som et brancheførende vikarbureau, der leverer imponerende resultater, indgår i store offentlige udbud og tilbyder en bred vifte af sundhedsydelser til vores mange forskellige kunder – alt sammen med vores erfarne og dygtige vikarer i centrum af det hele.

I SundVikars 15-årige levetid er der sket rigtig meget. Det har været en helt vild rejse, som stadig kun går én vej: fremad! Mange ting har ændret sig i SundVikar, men de centrale værdier og medarbejdernes motivation forbliver den samme.

Fra den spæde start har SundVikar været kendetegnet ved et helt særligt sammenhold. Vores medarbejdere vil skabe fremdrift og gøre tingene anderledes og bedre. Det er nøglen til vores mål om at levere borgernær og hjertevarm omsorg.
 
Hanne Marvin Jørgensen, adm. direktør i SundVikar

SundVikars logo

Vores logo er på én gang simpelt men rummer alligevel alle de nuancer, der definerer SundVikar. Rollen som vikarbureau er jo som udgangspunkt meget enkel: Vi stiller kompetent sundhedsfagligt personale til rådighed hos vores kunder, når og hvis der er behov for det.

Men SundVikars DNA er mere nuanceret. Vi har en todelt mission, hvor vi eksisterer for både vores vikarer og kunder – med målet om at levere den bedste pleje og omsorg til borgerne. Det kommer til udtryk i alle dele af logoet, hvor “det hårde” møder “det bløde”.

Det hårde er leverancen af et produkt til vores kunder, men logoets farver er rolige, og bogstaverne har bløde og runde kanter. Det skal symbolisere omsorgen, empatien og professionalismen, som er kernen i alt, hvad vi foretager os.

Vi lægger særlig vægt på vi’et i “vikar”, som er illustreret med sin egen selvstændige, behagelige og jordnære farve. Ingen er alene, når der er et “vi”, og det er en helt central pointe, når vi hver dag leverer omsorg til borgerne. Vi’et er både udtryk for forholdet mellem:

SundVikar og vikarerne

SundVikar og kunderne

Vikarerne og kunderne.

Vi løser udfordringerne sammen og gør omsorg til handling.

Gør omsorg til handling

Hos SundVikar handler vi på baggrund af vores slogan “Gør omsorg til handling”, som ofte vil optræde sammen med logoet.

Sloganet rummer igen fortællingen om “det bløde”, som møder “det hårde”. Det er det, vi står for i SundVikar – og som vi tilbyder vores kunder og vikarer.

Det bløde er illustreret ved den nære omsorg, som skal være til gavn for borgeren og leveres med hjerte. Det skal også signalere værdier som frihed, fleksibilitet og tillid som er helt fundamentale i rollen som vikar.

Det hårde er et udtryk for, at vi lægger handling bag ordene. Når vi siger, at vi vil give borgerne den bedste omsorg og pleje, så mener vi det og handler på det. Det understøtter vores målsætning om at gøre det konkret og garantere leveringssikkerhed. Vi er en problemknuser, som er sat i verden for at løse udfordringerne for borgerne, vikarerne og kunderne.

Det bløde og det hårde hænger sammen og er afhængige af hinanden.

SundVikar er til stede dér, hvor borgerne er

Med vores målsætning om at levere borgernær og hjertevarm omsorg tilbyder vi vores ydelser til kunder indenfor en lang række områder på sundhedsområdet:

  • Plejecentre
  • Hjemmepleje
  • Bosteder
  • Rehabiliteringscentre

Vores mange vikarer kommer fra en bred vifte af faggrupper

Vi ønsker at samle de bedste kompetencer ét sted. Vores dygtige vikarkorps dækker derfor følgende faggrupper:

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Social- og sundhedshjælper
  • Plejemedhjælper
  • Rengøringsmedhjælpere
  • Pædagoger
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Sygeplejestuderende

Læs mere om alle vores faggrupper 

Brug for mere viden om SundVikar?

Hanne Marvin Jørgensen
Administrerende direktør