Ugentligt fridøgn

Som vikar skal du have et ugentligt fridøgn og kan derfor som udgangspunkt ikke arbejde mere end 6 sammenhængende dage.

Vores bookingsystem er indstillet til at kontrollere dine bookede vagter på tværs af kunder. Hvis en vagt medfører, at du arbejder syv dage i træk, vil bookingen som udgangspunkt ikke kunne gennemføres.

Det er dit eget ansvar sammen med SundVikar at være opmærksom på, at reglerne om hviletid og ugentligt fridøgn overholdes. Du bør derfor også være opmærksom på arbejde hos andre arbejdsgivere, da SundVikar ikke nødvendigvis har kendskab til disse arbejdstider.

Der kan i særlige tilfælde gælde undtagelser fra reglerne om ugentligt fridøgn.