SOSU’er til vikarvagter i skønne Frederikssund

3. oktober 2024

Ønsker du en fleksibel hverdag med mulighed for at skræddersy din arbejdsuge? Er du uddannet SOSU, og vil du tage attraktive vagter i Frederikssund på plejecenter eller i hjemmeplejen? Så er SundVikar det helt rigtige sted for dig!

Som vikar i SundVikar får du muligheden for at skabe en meningsfuld hverdag, hvor din indsats bliver værdsat og gør en forskel for borgere og kolleger. Vores opgaver i Frederikssund Kommune spænder bredt med muligheder på både plejecenter og i hjemmeplejen, hvor du kan bringe hele din faglighed i spil.

”At være vikar i SundVikar betyder frihed. Jeg kan tage vagter, når jeg kan, vil og har overskuddet til det. Det er supervigtigt, når man går op i det, man laver og gerne vil gøre en forskel.”

– Jakob, vikar i SundVikar

Mere end bare et vikarbureau

Det lyder måske som en kliché, men vi er mere end et vikarbureau. Vi er din samarbejdspartner, og vi tilbyder mere end blot vagter. Hos SundVikar værdsætter vi en stærk faglighed og ønsker, at du kan sætte dit eget præg på din arbejdsdag.

Gennem årene har vi samarbejdet med tusindvis af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, så vi kender din profil og ved, hvordan vi bedst kan matche dine kompetencer og ønsker med de rette opgaver.

Vi har stor erfaring med at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel. Derfor har vi heller ikke nogen krav til, hvor meget du skal arbejde. Det bestemmer du helt selv, og du kan prioritere at tage vagter, når det passer ind i din dagligdag.

En typisk arbejdsdag på vagter hos SundVikar

Når du er vikar hos SundVikar, får du adgang til vores app, som du kan hente til din smartphone. Med dén kan du selv holde øje med ledige vagter og vise interesse. Vi vil også kontakte dig med vagttilbud, der passer til din profil.

Afhængigt af dine ønsker kan vagterne finde sted på plejecentre eller i hjemmeplejen i Frederikssund. Vagterne kan indeholde følgende opgaver:

  • Udførelse af grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
  • Dokumentation og opfølgning på borgernes tilstand i samarbejde med kolleger
  • Bidrage til en god stemning og et trygt miljø for både borgere og kolleger.

Du er en erfaren og fleksibel kollega

Med de vagter, vi får ind, har vi brug for dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent og har passion for pleje og omsorg. Du arbejder selvstændigt, men nyder også at være en del af et team.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Formår at indgå i relationer nye steder – med borgere og fast personale
  • Har gode samarbejdsevner.

God løn og attraktive vilkår

Hos SundVikar bliver du en del af en familie, hvor trivsel, udvikling og fleksibilitet går hånd i hånd. Du får:

  • Fleksible arbejdstider: Tag kun vagter, når det passer dig.
  • Højere løn: Vi tilbyder attraktive lønforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst. Du optjener også feriepenge og pension.
  • Faglig udvikling: Vi har fokus på din faglige udvikling og tilbyder løbende kurser i dokumentation, hygiejne, konflikthåndtering og lignende.
  • Stærkt fællesskab: Du bliver en del af en virksomhed, hvor alle hjælper hinanden, og du har hjælp til rådighed 365 dage om året.

Ansøgning: Er du klar til at tage kontrollen over din hverdag?

Lyder jobbet som vikar som noget for dig? Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks bedste vikarbureau? Så tøv ikke med at sende din ansøgning!

Det kan du gøre via knappen ”Ansøg”, som fører dig til vores ansøgningsformular. Her skal du bl.a. indtaste nogle oplysninger om dig selv, så vi kan blive klogere på din profil. Du bliver kontaktet af én af vores HR-medarbejdere, når vi har behandlet din ansøgning.

Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os telefonisk på nummeret 50 20 30 40.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg


SundVikar er en landsdækkende, anerkendt leverandør af vikarydelser til pleje- og omsorgssektoren. Vi sætter en ære i at levere kompetente og dedikerede medarbejdere, der gør en forskel i hverdagen.

Del på: