Socialpædagoger til attraktive vikarvagter hos SundVikar

1. februar 2024

Har du erfaring fra socialpsykiatrien, og vil du gøre en forskel? Tørster du efter at tage ejerskab over dit eget arbejdsliv? Så har vi den helt rigtige mulighed for dig hos SundVikar.

Vi har brug for din hjælp i Ballerup, Egedal, Gentofte og Hillerød, hvor vagterne primært vil finde sted.

Sådan er du vikar

Som socialpædagogvikar bliver du en værdifuld del af vores nye team af vikarer med pædagogisk erfaring. Her bidrager du med eftertragtet viden, som er i høj kurs blandt vores forskellige kunder.

Du vil typisk tage vagter her:

  • Bosteder og bofællesskaber
  • Plejehjem
  • Sygehuse
  • Psykiatrien og socialpsykiatrien
  • Familiebehandling
  • Overvåget samvær
  • Aflastning

Vores krav til dig:

  • Uddannet pædagog med speciale i socialpædagogik
  • Rummelig person, der formår at skabe relationer
  • Empatisk
  • Teamplayer, der nemt indgår i dagligdagens arbejde hos kunden
  • Omstillingsparat og fleksibel

Kom med på en spændende rejse

Vi oplever rigtig stor efterspørgsel fra vores kunder på vikarer med pædagogisk erfaring. Behovet er derude, så vi kigger ind i et nyt kapitel, hvor vi forventer at kunne tilbyde masser af muligheder til dig.

Du kommer til at indtage en central rolle i vores team og vil være først i rækken, så snart vi har landet vagterne.

Vil du med på holdet?

Lyder rollen som socialpædagog hos SundVikar som lige noget for dig? Så skal du udfylde vores ansøgningsformular. Det gør du via knappen herunder – det tager blot fem minutter. Vær opmærksom på, at du bliver sendt videre til en sikker ekstern side, hvor du skal indtaste dine oplysninger.

Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du hurtigt derefter kontaktet af en af vores rekrutteringskonsulenter. Sammen kortlægger I dine kompetencer og erfaringer, så du kan træde til ved vagter med kort varsel.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte SundVikars HR-afdeling på tlf. 50 20 30 40 og tryk 4.

Søg som vikar


SundVikar er et vikarbureau med stor erfaring og ekspertise i at levere sundhedsfagligt og pædagogisk personale til en lang række kunder i Danmark. Med flere tusinde vikarer fordelt på en bred vifte af faggrupper inden for sundhedssektoren er vi i stand til at løse mange forskellige opgaver for vores kunder.

SundVikar samarbejder bl.a. med hele det kommunale område, med plejecentre og hjemmepleje og bosteder.

Del på: