Når du er på vagt for SundVikar, er du forpligtet til at overholde færdselslovgivningen og samtlige kommunale og private regler for parkering.
Det er således dit eget ansvar at betale eventuelle fartbøder samt parkeringsbøder/afgifter, der måtte opstå i forbindelse med dit arbejde. Modtager SundVikar opkrævning for forseelser i trafikken eller parkeringsbøder/afgifter, så forbeholder vi os retten til at modregne omkostningerne i din kommende lønudbetaling.
Har du spørgsmål til ovenstående eller tjenestekørsel helt generelt, så er du meget velkommen til at kontakte vores økonomi- og lønafdeling. De kan som altid fanges på tlf. 50 20 30 40 og mailen bogholderi@sundvikar.dk.